Nova FM

Troels Lyby smider (næsten) tøjet i Go’ Nova

img

Troels Lyby smider (næsten) tøjet i Go’ Nova

GO'NOVA


Troels Lyby er aktuel i rockmusicalen "Next to Normal", der har premiere på Nørrebro Teater på lørdag. Derfor kiggede han forbi Go Nova i morges og skulle vanen tro en tur i radiorouletten som det første.

Kuglen ramte på spørgsmålet "Hvilken farve er dit undertøj i dag?" Det spørgsmål kunne Troels ikke svare på, så lynlåsen måtte ned, hvorpå han kunne konstatere, at de var "forvaskede sorte".
For tiden bruger han dog ikke megen tid på hverken tøjvask eller roulette, da han er travlt optaget med forberedelserne til "Next to Normal", hvor han sammen med bl.a. Cecilie Stenspil og Laus Høybye giver en musikalsk kommentar til dagens "diagnose-Danmark".

Troels fortalte, at han aldrig selv har haft brug for at tage lykkepiller eller andet af den art, men at han godt forstår, det for nogen kan være nødvendigt. "Men jeg synes det er trist, hvis vi har et misbrug af den slags medicin", sagde Troels. Med musical'en håber han, at folk vil revurdere hele lykke-begrebet og ikke stille så høje krav til sig selv og hinanden, og måske blive bedre til at kigge hinanden i øjnene og vise mere ømhed i det daglige.

Troels fortalte også, at arbejdet med musical'en nærmest virker som en lykkepille på ham og de andre skuespillere. "Paradoksalt nok er der ofte en meget positiv og glad stemning, når man arbejder med de her mere tunge ting. Vi bliver mere fjollede i pauserne, fordi det der foregår på scenen er så alvorligt", fortalte Troels.

Læs mere om "Next to Normal", der har premiere d. 18. februar.


http://nbt.dk/Forestillinger/Next+to+Normal.aspx

 

 

 

 

  • Share on Facebook